Alder:
En chihuahua kan blive meget gammel (op til 20 år), så vælger man en hund af denne skønne race, skal man være indstillet på, at ha´ en tro følgesvend i rigtig mange år, så man bør tænke sig godt om, før man køber en chihuahua.
Avl:
Nogle undrer sig måske over, hvorfor en dansk opdrættet chihuahua er så dyr, men jeg vil prøve, at fortælle lidt om, hvor svære de er at avle på og hvor stort et arbejde det er.
Når tæven er i løbetid er der 3 ugers konstant jamren fra hanhunden, tæven får bukser på mellem parringerne, og selv en tissetur i haven skal foregå adskildt, da de kun bør parre en gang om dagen og parringen skal ske under opsyn og støtte. Derefter starter den søde ventetid, halvvejs i graviditeten skal tæven skifte foder og ha´ mere motion, der skal sørges for ormekur og et besøg hos dyrlægen en uge før fødslen, for vores vedkommende får vi taget et røngtenbillede. Alle ting til fødslen skal være indkøbt og klar i god tid, samt hvalpekassen gøres klar, vi tager også temperatur på vores tæver to gange dagligt, en uge før fødslen og frem til fødslens start.
Der kan være mange komplikationer, ved en fødsel hos denne race, der er ofte døde hvalpe. Mange tæver kan ikke føde selv, så de må ha´ akut kejsersnit hos dyrlægen. En chihuahua får også meget få hvalpe pr. kuld.
De små hvalpe skal passes og plejes de første uger, hvor de er helt små, så snart de begynder, at komme ud af kassen, skal de leges med, socialiceres og pusles om, der skal ofte serveres mad for dem og holdes rent omkring dem.
Alt i alt ligger der ufatteligt mange timers spændende og hårdt arbejde i, at opdrætte blot et enkelt kuld hvalpe, men heldigvis får vi en masse igen fra de kære små. Det er ubeskriveligt hårdt, at sige farvel til dem, når de skal rejse hjemmefra, derfor ligger der et ligeså stort arbejde bag, at finde de rette købere til de små hvalpe. Det er også en rigtig god idé, at læse en bog om, avl og fødsel, inden man kaster sig ud i det.
Foder:
Foder af en høj kvalitet anbefales, da en chihuahua spiser en begrænset mængde foder, er prisen på foder af ikke afgørende betydning.
Fra 2-4 måneders alderen bør hvalpen spise 4 gange dagligt, 4-6 måneders alderen 3 gange dagligt, derefter 2 gange dagligt. En hvalp bør skifte til voksenfoder i 9-10 måneders alderen. De elsker alle former for ting til at gnave i (griseører, små kødben, tørret fisk, mm), hvad der også er vigtigt for deres tænder.
Host/omvendt nysen:
Hoster er ikke korrekt oversat, hermed mener jeg, når hunden stiller sig op med spredte bagben og ter sig som om, at der er snot i næsen, som den ikke kan suge ind. Dette spørgsmål bliver stillet til dyrlægen mere end noget andet spørgsmål. Det synes at være en form for “kakakteristika” for denne race at “hoste”, når hunden er spændt eller når den løber og leger. Denne racetendens med pludselig at hoste ses også, når ejeren kommer hjem og hunden haster sin ejer i møde og begynder da at hoste eller fnyse. En hurtig løsning synes at være, at gnubbe hundens hals blidt og derved, at få halsmusklerne til at slappe af. Du bør dog være opmærksom på en anden form for hoste. Denne foregår, mens hunden ligger stille eller mens den sover. I sådanne tilfælde bør du altid ta´ din hund til dyrlæge og lade denne afgøre om det er noget alvorligt.
Kalkchok:
Undertiden ser man i forbindelse med en fødsel eller i ugerne efter, at tæven pludselig begynder at ændre adfærd. Hun bliver urolig og rastløs, hun går stivbenet rundt og halser måske kraftigt. Ofte mister hun interessen for hvalpene. Hvis tilstanden får lov til at udvikle sig, kan tæven ende med at gå i koma og til sidst dø. Tilstanden kaldes kalkchok, eller eklampsi, og skyldes et for lavt indhold af kalk i blodet. Kalkindholdet falder, fordi hvalpene har drænet en del kalk til skeletproduktion, og fordi der bliver dannet store mængder mælk.Tæver af små racer får som regel kalkchok umiddelbart efter fødslen, mens større racer med mange hvalpe har størst riciko nogle uger senere. Hvis man opdager ét eller flere af disse symptomer hos tæven, skal hun behandles af en dyrlæge med det samme. Normalt vil en indsprøjtning med kalk være tilstrækkeligt til at få rettet op på underskuddet, men det kan være nødvendigt at afholde hvalpene fra at die i tiden umiddelbart efter kalkchokket eller begrænse deres adgang til mælken. Derfor gå aldrig fra din tæve ret lang tid af gangen i de første uger efter fødslen, det kan få katastrofale konsekvenser.
Patella Luxation:
Patellaluksation er en arvelig lidelse i knæskallen, der glider ud af sit normale leje og ind på indersidenaf knæet, hvorved den låser benet og forhindrer hunden i at bevæge sig. Patellaluksation rammer hyppigst hunde af de små racer. Behandlingen er operation ved alvorlige og hyppige tilfælde, men ofte smutter knæskallen selv på plads igen. Går du på udstilling med din hund, bliver den tjekket der af dommeren, ellers kan man nemt få sin dyrlæge til det, ved den årlige vaccination, hunden vil typisk også halte eller “hinke”, som det kaldes og på den måde, kan man få mistanke om den har patella.
Renlighed:
Før man overvejer at købe en chihuahua, skal man være indstillet på, at denne race kan være en smule besværlig at gøre renlig. Som voksen hund, kan de stadig en sjælden gang godt lave uheld indendørs, de er ikke så gode til, at gøre opmærksom på, at de skal ud, specielt ikke i dårligt vejr.
Løbende øjne:
Dette bekymrer mange, som lige har stiftet bekendskab med racen. Din dyrlæge kan forklare, at en chihuahua er så lille og tæt på gulvet, at enhver lille støvpartikel vil komme ind i øjnene og få dem til at løbe. Dette kan lejlighedsvis øjendråber afhjælpe.
Dårlig mave:
En chihuahua har ikke flere maveproblemer end andre racer har, men skulle uheldet være ude, kan man ofte selv afhjælpe problemet, medmindre hunden virker decideret syg, så skal man selvfølgelig kontakte dyrlægen.
Hunden må ikke drikke vand i 12 timer og skal samtidig faste i 24 timer, derefter kan man servere kogt koldt vand for den. Af mad bør den have skånekost fra dyrlægen eller man kan udkoge nogle ris (kogetid mindst 1 1/2 time) og lidt kogt kylling. Denne diæt skal hunden være på en lille uges tid, hvorefter man langsomt vænner hundens mave til det sædvanlige foder. Undlad godbidder og lignende i denne periode. Hvis ikke hundens mave bliver bedre i løbet af nogle dage, kontaktes dyrlægen